Din hund vil få en langt mere positiv oplevelse af at blive håndteret hvis den selv kan vælge til og fra, i stedet for at skulle fastholdes/tvingens. At træne frivillig håndtering er derfor en god ide, og vil gøre håndterings situationerne langt mere positive for både din hund og dig.

Frivillig håndtering betyder

Frivillig håndtering betyder meget kort at vi arbejder ud fra at hunden frivilligt skal have lyst til at lade sig håndtere, og ikke skal fastholdes/tvingens, mens håndteringen står på. Det betyder at den er fri til at gå hvornår den vil og at den selv "tilbyder" at nu er den klar. 

Med håndtering menes feks negleklipning, trimning, drypning af ører/øjne, fjernelse af flåter, dyrlæge behandling osv.  Når du træner ud fra frivillig håndtering, vil din hund føle at den har medkontrol over situationen (hvad der sker med den). Det gør at hunden vil føle sig mere tryg i håndteringssituationen og derfor også er villig til at finde sig i mere, også selvom det kan være lidt ubehageligt for den.

Formålet med frivillig håndtering

Formålet med frivillig håndtering er at det bliver langt nemmere og en bedre oplevelse for både din hund og dig, hvis du kan håndtere din hund i forskellige situationer uden tvang og besvær. Og at du bedre kan få ro til at gøre det du nu skal .... feks at trække en splint ud af poten, fjerne en flåt, dryppe et ører, klippe negle osv. Det giver også en tryghed for dig at vide at du kan hvis det bliver nødvendigt. Og det giver din hund tryghed at vide at den kan komme væk fra situationen hvis det bliver for ubehageligt for den. 

Det styrker din hunds tilllid og tryghed til dig og det er samtidig et virkeligt skønt samarbejde at have med sin hund. 

Det at blive fastholdt

At blive fastholdt og tvungent er ofte det der gør at hunden oplever håndteringen som mest ubehagelig og grænseoverskridende og måske langt mere ubehageligt end selve negleklipningen eller hvad det nu er hunden reagere negativt på. Jeg har selv oplevet det med Mason (min flatcoated retriever). Da han var omkring 5 måneder, skulle han have tjekket øjne ved dyrlægen. Det tænkte jeg at han var helt okay med, da vi har trænet en mase på det herhjemme. Men i det dyrlægen komme tæt på øjet med "instrumentet" til at kigge i øjnene med, kigger Mason op for at se hvad det er. Dyrlægen reagere med at tage stramt ved ham i nakken og holder ham fast, samtidig med at han kigger videre i øjet. Mason reagere med at gå i panik, jeg holder en hånd bagved ham og prøver at støtte ham, da han er ved at bakke ud over bordet (han vil bare væk fra dyrlægen nu) og det panikker han lidt mere over, jeg tør ikke slippe trykket bag ham, da han så vil falde ned og dyrlægen vil tilsynladnde ikke lige stoppe. En veterinærsygeplejerske kommer til og hjælper med at holde ham fast og det hele bliver en ret voldsom oplevelse for Mason (og mig). Det hele går så stærkt og jeg får ikke sagt fra i situationen (det er ikke okay da det er mit ansvar og jeg burde have stoppet det). Jeg var så rystet og vred over situation at jeg tuede hele vejen hjem. Den oplevelse har sat sig meget dybt i Mason (han er en følsom dreng) og han har siden da, været bange for alt håndtering, selvom han inden da var helt okay med at jeg gjorde det meste ved ham. Han havde mange gange før fået kigget øjne uden problemer og havde dyrlægen lige vist ham instrument og givet ham 2 sek. så havde han uden tvivl kunnet kigge ham i øjnene uden problemer. Og ja jeg behøver nok ikke at nævne at den dyrlæge bruger vi ALDRIG igen. Vi har heldigvis fundet en super sød dyrlæge der har den gode oplevelse i fokus. Når det blev et lille sidespring. Men bare for at nævne at selve det at blive holdt fast, godt kan være den udløsende faktor til at vores hunde ikke bryder sig om håndteringen og derfor vigtigt at nævne. Mason og jeg har i hvert fald et langt og sejt arbejde foran os, for at han igen bliver tryg ved håndtering. 

Det giver tryghed 

Ved frivillig håndtering vil din hund opleve følelsen af tryghed og frihed og vil derfor være villig til at finde sig i langt flere ting, selv ubehagelige ting som feks. hvis den har fået noget i poten der skal pilles ud, fjernelse af flåt tæt ved øjet osv. Netop fordi den ved at den kan sige stop hvis den syntes det bliver for ubehageligt og har brug for en pause eller komme væk fra situationen. 

Belønningen

Afstem altid belønnings kvaliteten med hvor ubehageligt håndteringen er for din hund. Jo mere ubehageligt eller uvant for hunden, jo bedre belønning.

Jeg bruger mest almindelig tørfoder når jeg træner frivillig håndtering med Pepsi - han er så vant til det og er tryg ved det meste jeg gør ved ham. Men skal jeg trimme mere trælse steder som mellem trædepuderne, så øger jeg belønningsværdien en del, da han ikke bryder sig om at blive trimmet der. Han vælger at finde sig i det, trods han er fri til at gå hvis han ikke gider. Det er derfor vigtigt at belønningen er god nok til at hunden vælger den til (accepter det vi gør), trods ubehaget. Det samme gælder også når vi træner på en ny håndterings situation. Så starter jeg ud med rigtig gode belønninger og sætter kvaliteten ned efterhånden det er muligt. Ved Mason er der skruet helt op for belønnings kvaliteten, da han pt har svært ved al håndterring. 

Friheden er vigtig

Ved Mason lige nu er det ikke belønningerne der er vigtigst for ham eller det der gør forskellen. For jeg kan simpelthen ikke finde så lækre godbidder at han vælger det til og jeg har prøvet med lækre steaks, mørbrad og lign. Det der gør forskellen for ham lige nu, er trygheden i at vide at han kan komme ud af situationen hvis han vil - og det gør han i stor stil, men han kommer også ret hurtig tilbage og vælger det til. Så den frivillige håndtering er en kombination af forstærkning i form af belønning og trygheden ved det frie valg til at kunne komme ud af situationen.

Hvis jeg skal overføre det til noget på mig selv, så er jeg feks virkelig bange for højder. Og man fik ikke mig til at springe ud fra noget højt feks elastik spring elle lign. Jeg bliver så bange og skidt tilpas og om jeg så fik 1.000.0000 kr. for at hoppe, så ville jeg takke nej tak. Men vidste jeg at jeg på et hvert tidspunkt kunne sige 'stop' og så var jeg ikke i frit fald længere. Så kunne jeg måske godt lokkes til at springe ud med elastik hvis belønningen for det var god nok. Netop fordi jeg vidste at jeg bare kunne sige stop med det samme. Og med tiden ville jeg måske kunne klare længere og længere frit valg - fordi jeg hele tiden har kontrol over situationen og måske derfor blive mere og mere tryg ved det. Jeg har nu stadig ikke lyst til at prøve, men jeg håber det giver mening og at du forstår min point med hvor stor betydning det har med friheden til at sige fra og komme ud af situationen. 

Kan man ikke blot holde hunden fast

Det spørgsmål får jeg en gang i mellem, når jeg snakker om frivillig håndterring. Og jo det kan man da - som udgangspunkt altså. En hund som Pepsi kunne jeg godt bare holde fast og gøre det jeg nu skal, uden han ville være påvirket af det bagefter. Og det samme gælder for vores 3 andre hunde vi har haft. Men med Mason ville det ikke være muligt, han går virkelig i panik og han er en stor og lang hund på små 35 kg når han er udvokset. Jeg er derfor ikke så fysisk stærk at jeg ville kunne holde ham. Jeg er desuden også sikker på at han ville miste tilliden til mig fuldstændig. Så med ham er det alfa omega (for mig) at han vil samarbejde om håndteringen og det opnår jeg kun med kæmpe tålmodighed, tid, respekt, overskud, tryghed og gode belønninger.

Den vigtigste faktor for mig her, er også hvad jeg har lyst til at byde mine hunde. For mig betyder det meget at mine hunde friviligt - og trygt ikke mindst, finder sig i det jeg gør ved dem. Jeg ønsker at de skal stole på mig og være tygge ved det jeg gør. Det styrker i hvert fald båndet mellem din hund og dig at samarbejde om sådan noget i stedet for at gennemtvinge noget.

Med Mason kan jeg helt få tåre i øjnene og en klump i halsen af lykke, når vi når et stort skridt i den frivillige håndtering. Netop fordi han viser mig den kæmpe tillid, for det er så absolut en kæmpe kamp for ham inde i hans krop. Han vil aller helst flygte, men vælger frivilligt at blive og lade mig gøre det. Og det er nok mest fordi han stoler på nu, at hvis han vil ud af situationen, så kan han komme det. Det er virkelig stort og smukt og hvis du selv har prøvet at arbejde med en hund som Mason, så vil du vide præcis hvad jeg mener. Og det kan jo også være i en anden træningssituation - men i det øjeblik hvor noget lykkedes med din hund, som er svært og som i virkelig har kæmpet og arbejdet for at nå, så kan man bare helt få lyst til at græde af lykke/glæde.

Og det er det, at arbejde med frivillig håndterring gør ved mig - det giver mig en kæmpe respekt for den tillid mine hunde viser mig og hvad de er villige til at acceptere. 

Så jo man kan godt bare fastholde og gøre det man nu skal. Men det andet er så meget federe både for hunden og dig. Og ved de fleste hunde, så er det relativt nemt at arbejde med. Det er langt sværere hvis de allerede er bange for det der skal ske. 

Man ved heller aldrig hvordan ens hund reagere på fastholdelsen. Jeg havde i hvert fald aldrig tænkt at Masons dårlige oplevelse ved dyrlægen, ville sætte sig så dybt i ham og bære så meget arbejde med sig som det kræver for at han igen er tryg. Alle mine andre hunde har altid været meget nemme at håndtere og har fundet sig i det meste også ved dyrlægen. 

Vigtig tilføjelse

Her til sidst vil jeg nævne, at det naturligvis i nogle situationer kan være nødvendigt at fastholde - feks i akutte situationer og ling. Og så er der jo ikke så meget andet at gøre. 

Jeg vil i et andet blogindlæg komme nærmer ind på hvordan du træner frivillig håndterring med din hund.